Da ræven besøgte hønsene

af Margit Sjøgreen

Det var en dejlig sommeraften, ude på landet hvor Jensens gård lå. Tæt ved gården, lå en dejlig skov, med et rigt dyreliv. I skoven var der en rævegrav, der boede et rævepar med fire sultne unger.

Netop denne aften havde rævefar besluttet, at de skulle have høne til aften. Og derfor skulle han over i hønsegården hos gårdmand Jensen. Rævefar sagde at nu skulle ungerne opføre sig pænt mens han var væk. Det lovede de fire og så tog rævefar af sted.

Han nåede skovbrynet, her standsede han og virrede. Nej, det så ikke ud til at være nogen fare. Rævefar sneg sig over marken og om til hønsehuset, her stoppede han og virrede endnu en gang. Jo, der var fri bane, hønsene var kommet ind. Rævefar så sig søgende omkring efter et lille smuthul, det så ud til at den eneste vej ind var igennem lemmen fra hønsegården.

”Nå ja, hvis det ikke kunne være anderledes, så måtte han jo bare over hegnet,” tænkte han ved sig selv.

Som tænkt så gjoet, rævefar tog tilløb og satte af, han landede på alle fire i hønsegården. Han sneg sig hen til lemmen, med det samme han stak hovedet ind, begyndte hønsene at skræppe op. Rævefar snappede den første høne han så, det var jo et forfærdentlig spektakel de høns kunne holde. Så var det bare med at komme hjem, til mutter og de fire unger.

Idet rævefar sprang over hegnet, kom Jensen ud med sit gevær. Rævefar løb det bedste han havde lært mod skoven. Jensen satte geværet mod skulderen og skød, til alt held for rævefar var Jensen ikke den bedste skytte. Rævefar nåede sikkert hjem til mutter og ungerne.

Den aften blev der holdt fest i rævegraven, alle faldt mætte i søvn. Hvis man vil lære at begå sig, skal man være snu som rævefar.