Hans krikkes dag som væddeløbshest

af Margit Sjøgreen

Gårdmand Jensen havde købt en ny hest. Hans krikke var jo ikke helt ny længere. Tiden sætter sine spor, selv på heste. Den nye hest hed Sigurd. Hans krikke mente, at han kunne løbe hurtigere end Sigurd, Sigurd mente nu at Hans ville tabe.

”Vi kan da godt løbe en tur om kap, men jeg skal lige høre, hvad får den der vinder?” sagde Sigurd.

”Ja, hvad skal vi sige?” sagde Hans.

”Hvad med om Grethe er præmien?” det mente Sigurd nok, han kunne tilkomme at få.

”Ja, det er i orden,” sagde Hans, men han trak dog lidt på det. Han vidste jo ikke hvad Grethe ville sige.

De blev enige om at tage en tur omkring marken. Væddeløbet startede og Sigurd lagde sig klart i spidsen og holdt føringen. Men lige før mål, satte Hans krikke det lange ben forrest og nåede lige at overhale Sigurd.

”Der kan du se, Sigurd. Selv om man ikke er helt ny, kan man jo godt vinde,” sagde Hans krikke.

”Hvad vandt du så?” spurgte Grethe, som lige var kommet, for at se hvad det væddeløb gik ud på.

”Nå, såmænd ikke andet end dig,” sagde Hans krikke og vrinskede af fryd.

”Ja, kan man ikke blive andet, kan man jo altid bruges som vandrepokal,” vrinskede Grethe surt.

”Men jeg er da glad for at du vandt,” sagde hun.

”Nå, hvorfor dog det?” ville Hans vide.

”Jo, for nu må jeg da være din, det er jo tiende gang du vinder pokalen,” sagde Grethe.

Hans krikke havde nemlig for vane, at løbe om kap med de nye hingste, der kom til gården. Grethe var altid gevinsten. Han havde nemlig en stor tiltro til sig selv, hvad ingen andre havde.