Haren Rapfod

af Margit Sjøgreen

Ude i skoven boede der en harefamilie. De var mere eller mindre hurtige. Den hurtigste hare hed Rapfod, hans største fornøjelse var at besøge Jensens køkkenhave.

Køkkenhaven var et sandt slaraffenland for harer. Der var mange slags kål, gulerødder, salat af alle slags plus andre gode sager. Her opholdt Rapfod sig, det meste af tiden.

Han kunne bedst lide hvidkålen, men gulerødderne var nu heller ikke værst. En dag kom han i knibe, skulle han være ærlig så var han ved at tro det ville være hans endeligt. Men det fortalte han selvfølgelig ikke familien, over for dem var han en hård rod, der kunne kklare det hele.

Den dag Rapfod kom i knibe, havde startet som en ganske almindelig dag. Rapfod havde vovet sig op i køkkenhaven som sædvanligt. Han sad stille og roligt og spiste af salaten, da han ville over til kålen, stod der pludselig en hund. Den spærrede vejen, det var Valde. Han var en halv stor hvalp, glad og godt tilpas. Han troede at Rapfod var en ny legekammerat.

Hver gang Rapfod smuttede af sted var Valde bag efter, spærrede vejen. Sådan blev de ved længe, ind imellem bjæffede Valde højlydt af fryd over Rapfods måde at lege på. Til sidst mente Rapfod, nu var Valde gået for vidt. Da han så et hul i hækken, lige stor nok til at han kunne komme igennem, smuttede Rapfod.

Og det kan nok være at Rapfod kendte vejen hjem. Hvad der skete den dag, holdt Rapfod for sig selv. Man skulle jo nødig tabe ansigt over for familien.