I palmens skygge

Folkelig fortælling af Margit Sjøgreen

Hun sad der i palmens skygge og tænkte tanker. Nu havde de nok fundet ud af, at hun ikke kom på jobbet. Familien ville også hurtig finde ud af, at hun var rejst.

Det hele startede på en ganske almindelig kedelig lørdag. Efter en pludselig indskydelse havde hun købt sit livs første lotto-kupon. Hun satte sig tilrette foran fjernsynet med kupon, papir plus en kuglepen. Kaffen var skænket op og nu var der så dømt lørdags-hygge.

Hun skrev tallene ned ligesom de blev udtrukket. Begyndte at se rækkerne efter og BINGO række seks: 7 rigtige. Hun troede ikke sine egne øjne det kunne ikke passe, ingen kunne være så heldig.

Mandag morgen gik turen ned i kiosken. Det var tid til at få kuponen tjekket. Ganske rigtig der var 7 rigtige på række seks. Nu skulle hun så vente på at få gevinsten udbetalt. Tiden fløj afsted og nu sad hun her i palmens skygge og nød starten på det nye liv hun skulle til at leve.

Her nede smagte maden anderledes. Ja selv vandet havde en anden smag. Mon også kærligheden ville være af en anden karat?

"Det ville tiden jo nok vise," tænkte hun i det hun fik øje på den smukke sydlænding, der kom gående i retning af hendes bord.

Han havde en anderledes klang i stemmen. Jo mere han snakkede jo mere ør blev hun i hovedet. Det kunne skyldes den gode vin hun nød. Da han tilbød at følge hende til hotelværelset, rejste hun sig og fulgte med uden at tænke klart. Hun havde følelsen af at svæve på en lyserød sky.

Det blev en nat som aldrig kunne glemmes. Først op af formiddagen tog han tøj på og forlod værelset. Hun sov stadig da han listede ud af værelset med skoene i hånden.

En svag brise der strejfede hendes kind, vækkede hende. Vinduet stod åbent det var derfra brisen kom. Hun drejede hovedet, sengen var tom. Hun havde håbet at han var der, men det overraskede ikke at han var væk. Duften fra hans krop hang stadig i luften.

Badet var overstået og snart havde hun fået tøjet på. I dag ville hun se lidt på byen. Det var da sært hun syntes ligeså bestemt at hun havde lagt kæden med medaljonen på bordet.

Hotellet lå i byens centrum, omgivet af forretninger. På gaderne stod der folk som forsøgte at sælge alskens tingel-tangel til turisterne. Hun kom også til markedspladsen. Her var der et hav af boder. Nogle solgte smykker andre solgte stof i metermål. Andre igen solgte fødevarer, grønsager, kød og krydderier.

En speciel bod fangede hendes nysgerrighed. Den blev passet af en lille trivelig kone.
"Hvad søger du?" spurgte konen.
"En speciel ting, jeg kan tage med hjem," svarede hun.
"Hvor kommer du fra?" ville konen vide.
"Fra Danmark. Jeg kan se du har nogle smykker," sagde hun.
"Ja, det er min søn, Enrico der skaffer dem," smilede den tandløse lille kone.
"Har han også skaffet dén?" hun pegede på en kæde med en lille medaljon.
"Ja, ja. Han har en god smag hvad smykker angår," sagde konen.
"Ja, det kan jeg se," sagde hun og købte medaljonen.
"Tak for handlen. Hils Enrico og sig til ham, at pigen med medaljonen stadig kan træffes ved bordet i palmens skygge," sagde hun smilende og forlod boden.

Den trivelige kvinde kiggede undrende efter turisten fra Danmark.
"Hun er en flot pige, lige en for Enrico. Det måtte da også snart være ved den tid Enrico plejede at komme" tænkte hun.
Hun havde ikke mere end lige tænkt tanken, før hun fik øje på ham.
"Har du fået solgt noget i dag?" spurgte han med et stort smil.
"Jeg har haft en besynderlig kunde," svarede hun.
"Lad mig høre!" sagde Enrico.
"Jeg skulle hilse dig," sagde hun.
"Fra hvem?" spurgte han og var straks på vagt.
"Fra turisten der var her, hun kendte dig!" svarede hun.
"Det kan ikke passe. Jeg kender ingen turister!" svarede han hidsigt.
"Hun sagde du stadig kunne finde hende ved bordet i palmens skygge," blev hun ved.
"Hvad købte hun?" spurgte han.
"Den smukke medaljon," lød svaret.

Enrico forlod boden. Bag ham kunne han høre moderen råbe efter ham.
"Hun var lige en pige for dig, høj, slank og smuk." lød det fra moderen.