Milos - sigøjneren..

Folkelig fortælling af Margit Sjøgreen

Hun vågnede ved lyden af sten mod ruden. Forsigtigt stod hun op og gik til vinduet. Der i måneskinnet stod HAN, hendes hjertes udkårne.

Høj, mørk og slank var han, dragende i sit hvide tøj. Hun åbnede vinduet på klem. Nu kunne hun høre musikken og larmen fra lejren. Hurtigt var han ved vinduet.
- Luk mig ind, søde.
Hun åbnede forsigtigt vinduet og ind sprang han.
- Bliver I længe denne gang?
- Er kommet for at hente dig.
- Du ved godt det ikke går. Far vil ikke have du kommer og jeg må ikke rejse.
- Søde Maria, må jeg blive hos dig i nat.
- Når solen står op skal du være væk.
- Det lover jeg. Næste år er du myndig, så gifter vi os.
Hun nikkede og deres læber mødtes.
Da solen stod op var hun igen alene i sengen.

Nu var det tre år siden Milos havde lovet at hente hendes. På hendes skød sad hendes smukke datter.
Mørk med brune øjne.
- Han kommer aldrig.
En skygge ramte barnet. Hun kiggede op og der stod Milos - sigøjneren.
Han rakte ud efter hendes hånd. Hun tog den og snart gik turen til lejren.
- Nu skal der holdes bryllup, hviskede han i hendes øre.