Valde som jagthund

af Margit Sjøgreen

Valde var efterhånden blevet en stor og forholdsvis pæn hund. Gårdmand Jensen havde købt ham, han mente nok at Valde ville blive en god jagthund. Og nu skulle Valde altså stå sin prøve.

Jensen ville ud og se om ikke han skulle være heldig og få skudt rævefar. Valde var i det bedste humør man kunne tænke sig. Valde fik at vide, at han skulle forholde sig stille og rolig når de kom ud i skoven. For rævefar var både fræk og snu.

Tullemor ville også med og hun plagede sin far. Gårdmand Jensen sagde: ”Det går sørme ikke, Tullemor,” og derved blev det. Tullemor måtte blive hjemme.

Jensen og Valde drog af sted mod skoven, det gik fint, Valde opførte sig eksemplarisk. Endelig nåede de skoven, inden længe fik han øje på rævefar, han gjorde tegn til Valde skulle lægge sig.

Han lagde geværet til skulderen, da han ville til at skyde begyndte Valde at bjæffe og væk var rævefar. Spændingen havde været for stor for Valde, Jensen trak opgivende på skuldrene, klappede den logrende hund. ”Ja, ja Valde det går nok, håber vi har bedre held næste gang. Lad os nu komme hjem til mor og Tullemor” sagde Jensen, og de fulgtes ad hjem.

Takket være Valde kunne rævefar gå på jagt efter Jensens høns, nogle gange mere. I hvert tilfælde til at Jensen og Valde skulle på rævejagt igen.