Lorem Ipsum

Ole Celert Holmstrøm: Lorem Ipsum. E-bog. 2010. Første afsnit. Hele kortromanen kan downloades i venstre kolonne.

1

Hvor Børsgaden med sin blankslidte asfalt svinger op mod broen over Ydre kanal og på alle jævndøgnsmorgener er serveringsbakke for solens morgenjuice, drejer den besøgende ned ad Slotsgade, hvor de væsentligste regeringskontorer ligger i skyggesiden.

Den besøgende forlader Slotsgades solbelyste fortov og drejer rundt om et platantræ og stopper op for at give plads til en Volvo 440, der vil skråparkere mellem træerne, fortsætter ud på de blankslidte brosten, som her er trukket op af asfalten efter at miljøet er blevet en politikersag. Er et øjeblik figur i modlys, men forsvinder straks ind i skyggen af Statsministeriet.

Den besøgende standser et øjeblik og betragter en forpjusket gråspurv, der har fundet en stump brød at sætte næbet i. Den rusker i stykket for at få en krumme fri og synker sin bid, mens en let brise sender resten af brødstykket ned ad gaden, forbi indgangen til Justitia, som den kalkstensornamenterede facade på Justitsministeriets sidebygning kaldes, og hen til Operagaden, hvor gråspurven fanger den og fravrister den endnu en bid.

Operagaden er i dag en blindgade, der ender i et torv fyldt med sorte biler og omgivet af institutter og styrelser. Midt på torvet står en skulptur, en blankpoleret sort granitsokkel med en bevinget ståkonstruktion, der med en sylespids finger peger mod nord. Lyset fra jævndøgnssolen rammer skulpturens elektrodespids, i samme øjeblik som den besøgende skråer over torvet. Den besøgende bemærker ikke denne universelle velsignelse, for den besøgende skal vælge sig en vej mellem de mange parkerede biler, og kanter sig mellem en Audi og en Peugeot, rammer sidespejlet på Audien og presser det ud af soklen, men det svipper tilbage med en blød lyd af effektivitet. En midaldrende kvinde i parkeringsvagternes blå vindjakke og en diskret diamant i højre næsefløj, retter sig op og ser sig omkring, men bukker sig snart igen for at sætte kridtstreger på bildækkene.

Afdelingen for Analyse af Livshistorier, under Institut for Folkeundersøgelser holder til i et ældre palæ, bygget af en baron i begyndelsen af 1700–tallet og ombygget flere gange. Senest af den lokale bank, der nu er vokset ud af byen og har fusioneret sig ud af landet og fået hovedsæde i Berlin. Facaden er støvtør med palævinduer og tilbyggede franske altaner. Indgangspartiet er en portdør i mørkegrønt med en messing ringklokke i sidedøren. Over messingklokken et lille plastlamineret skilt i pap. "Virker ikke." Og ved siden af døren, mellem sorte huller fra tidligere skilte, sidder tre messingskilte med Ejendomsstyrelsens monogram og institutternes navne.

Lysets flimren på Operapladsen gør det vanskeligt at læse skriften på de blankpolerede navneskilte, hvorfor den besøgende konfererer med en notatlap, som han trækker op af lommen. En duft af parfume angriber den besøgende fra siden og efterfølges af en ung kvinde i højhælede sko, cowboybukser og et sammensurium af kjolestoffer, der udgør et slag. Hun udsender selvbevidste smil, kaster det friskt farvede hår til side og svinger ind i smøgen mellem de bastante bygninger.

Den besøgende ser efter den unge kvinde, men beslutter sig for at fortsætte sin aflæsning af messingskiltenes budskaber og finder omsider. "Afdelingen for analyse af livshistorie. Kun adgang efter aftale. Objekter afleveres i Instituttets vareindlevering. Indre Kanalgade 2 B, stuen."

Et bud har på murens skurede flade tilføjet med en tusch . "Th. rundt om hjørnet.